Friplads

Børn og unge under 18 år kan få hel eller delvis friplads i Københavns Musikskole.

Musikskolen har en fripladsordning, som giver op til 100 % tilskud til musikundervisningen.

Hvem kan få friplads?

Elever under 18 år kan få hel eller delvis friplads.

Hvis eleven fylder 18 år i løbet af sæsonen, får eleven ikke friplads-tilskud i de efterfølgende opkrævninger.

Hvor meget får jeg i friplads-tilskud?

Musikskolen følger Københavns Kommunes satser for friplads, som bliver beregnet ud fra husstandsindkomsten de seneste 12 måneder.

Vi beregner fripladsen en gang pr. sæson. Dette sker i slutningen af august måned for eleverne, som starter i Musikskolen i august, eller løbende når vi modtager en ny ansøgning.

Friplads gives kun til selve undervisningsudgiften og ikke til evt. instrumentleje.

Fripladstilskud for sæson 2024/25:

  • 100 % friplads: Til og med 205.047 kroner
  • 75 % friplads: 205.047-341.059 kroner
  • 50 % friplads: 341.059-472.789 kroner
  • 25 % friplads: 472.789-623.127 kroner
  • 0 % friplads: Mere end 623.127 kroner

Hvordan søger jeg friplads?

Når du tilmelder dit barn til Musikskolen, skal du søge friplads online samtidig med tilmeldingen.

Hvis dit barn fortsætter i Musikskolen næste sæson, er det vigtigt, at du søger friplads i forbindelse med gentilmeldingen i april/maj måned. Du får en mail, når det er tid til gentilmelding.

Hvis der sker ændringer i familiens økonomi i løbet af sæsonen, kan du altid søge om friplads ved at sende en mail til Musikskolen på musikskolen@kk.dk. Du får derefter hel eller delvis friplads på de efterfølgende opkrævninger.

Når du søger hel eller delvis friplads, giver du samtykke til, at Musikskolen indhenter de nødvendige indkomst- og bopælsoplysninger.